PARADIS
af Kim Fupz Aakeson
Ja, undskyld, men det er altså en historie om en bedemand. En trist bedemand. Og det her er, hvad man ved om bedemanden: Han gør, hvad bedemænd gør, han ordner de døde, vasker dem, friserer dem, giver dem rent tøj på, putter dem i deres kister og lægger låget på. Men her er, hvad man IKKE ved om bedemanden: Han kan tale med de døde! Og de døde taler gerne om blomster og damers numser og schæferhunde og carporte og blæsevejr og alt det, de ikke nåede. Og det her med Paradis, det er bare noget bedemanden finder på for at trøste en ung pige, der er død alt for tidligt. Men måske passer det ... måske findes Paradis?
Teaterkompagnierne De Røde Heste og Teater Refleksion har forvandlet bogen Paradis, der er skrevet af Kim Fupz Aakeson og tegnet af Kamila Slocinska, til en meget smukt og poetisk forestilling med skuespilleren og dukkeføreren Claus Mandøe. Du kan læse en anmeldelse af forestillingen her [klik her].
I samarbejde med Thisted Teaterkreds får vi ugen efter påske besøg af forestillingen Paradis. Der bliver udgivet et inspirationsmateriale til faglig efterbearbejdning.
Onsdag den 23. april 2025 kl. 10 og 12 på Hanstholm Skole
Torsdag den 24. april 2025 kl. 10 og 12 på Hurup Skole
Fredag den 25. april 2025 kl. 9.30 og 12.30 på Dueholmskolen
Målgruppe: 4.- 5. klasse
Fag: Kristendomskundskab
Varighed: 45 minutter