i al evighed

I AL EVIGHED

interaktivt teater med Carte Blanche


Carte Blanches forestillingen “I al evighed” tager udgangspunkt i K. E. Løgstrups berømte citat om, at vi alle holder hinandens liv i hænderne. Ud fra citatet har vi skabt en forestilling, der indbyder unge og voksne til at udforske livets helt store spørgsmål.


”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre,
uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd.
Det kan være meget lidt, en forbigående stemning,
en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker,
en lede, man uddyber eller hæver.
Men det kan også være forfærdende meget,
så det simpelthen står til den enkelte,
om den andens liv lykkes eller ej.”

K. E. Løgstrup


I kirkens intime rum skaber vores skuespillere en tankevækkende forestilling, hvor publikum sammen med spillerne kan udforske kirkens fysiske rum såvel som dens eksistentielle grundfortælling. Kirken er et rum, der er skabt til fordybelse og eftertanke – begge dele noget, som vi ofte savner i hverdagen. Derfor er kirkerummet det perfekte sted til at skabe en forestilling, der giver publikum mulighed for at blive klogere på sig selv og hinanden.

Vi skaber et fredfyldt helle, hvor vi gennem fortælling og handling giver dig et helt nyt syn på kirkerummet – og måske også på dig selv.


Forestilling opføres

Torsdag den 22. oktober 2020 kl. hhv. 10 og 12

i Thisted Kirke


Målgruppe: 8.-9. kl.

Fag: Kristendomskundskab

Varighed: Ca. 60 minutter

Tilmelding [klik her]


Læs evt. mere på https://www.cblanche.dk/i-al-evighed