
ENGELBERT H
og den sidste chance
Kim Fupz Aakeson i dialog med de bibelske fortællinger.
I dette undervisningsforløb skal eleverne fordybe sig i Kim Fupz Aakesons bog "Engelbert H og den sidste chance". De bibelske tekster, dvs. de gammeltestamentlige beretningerne om skabelsen, syndfloden og ødelæggelsen af byerne Sodoma og Gomorra samt historien om profeten Jonas, er billedromanens intertekstuelle reference.
Teksterne danner udgangspunkt for elevernes litteratursamtaler og refleksioner over emner som håb, synd, den frie vilje, gudsbilleder og relationer.
I projektet inddrages såvel religions- som danskfaglige begreber og værktøjer i arbejdet. Ved at arbejde med historien ud fra begge fag, er målet, at eleverne opnår en erkendelse af, hvordan begrebet intertekstualitet trækker på mange forskellige litterære værker – herunder også Bibelen.
Skole-kirke-samarbejdet har et klassesæt af bøgerne, som man kan låne.
Målgruppe: 4. - 6. klasse
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Varighed: 6 - 10 lektioner
Projektperiode: Hele året