MEN STØRST ER KÆRLIGHEDEN
et Paulus-portræt
Fra februar 55 og et år frem skriver Paulus de breve, som forskere regner med, er skrevet af ham selv. Brevene, som blev sendt til menighederne rundt om Middelhavet, får stor betydning for den nye religion, kristendommen.
Kristendommen, der er opstået i små menigheder i de første årtier efter Jesu henrettelse, opstår i en tid og på et sted præget af religionsmøder; lidt ligesom i dag.
Blandt andet derfor giver det mening at lade Paulus gæste kristendomsundervidningen. Det er skole-kirke-konsulenten, som lægger stemme og krop til Paulus, så han kan fortælle om sit liv og gå i samtale med elever og lærer. Portrættet tager sig udgangspunkt i den nyere forskning, hvor det vægtlægges,at Paulus (ligesom Jesus) var jøde, og at kristendom derfor er en nyforståelse og nyfolktolkning af den jødiske historie.
Besøget varer en lektion og er planlagt til at være et supplement til klassens øvrige arbejde med Paulus i de gængse lærebogssystemer og portaler. Derfor vil det være godt, hvis læreren ved bestilling skriver, hvilket bogmateriale/platform man anvender i kristendomsundervisningen.
Målgruppe: 7. - 9. klasse
Varighed: 1 lektion
Fag: Kristendom
Tilmelding: Hele året [klik her]