Luther i Worms

- et rollespil i en retsal

Luther på anklagebænken handler om reformationen.

Formålet med forløbet er, at eleverne - på en engagerende måde - tilegner sig grundlæggende viden om Martin. Et oprør, der førte til reformationen, og som derfor fik afgørende betydning for kristendommen i Danmark.

 

Dette sker ved, at alle elever i klassen deltager i et retssals-rollespil, hvor den historiske ramme er, at Luther indkaldes til forhør hos Rigsdagen i Worms. Hans kritiske taler og skrifter havde tirret den mægtige katolske kirke – så nu skulle han stå til ansvar overfor de magtfulde, pavelige udsendinge.

Inden rollespillet arbejdes der med en PowerPoint, hvor de væsentligste pointer i reformationen gennemgås. Hvordan var kirken bygget op? Hvad var synd, skærsild og afladshandel? Og hvad var Luthers vigtigske kritikpunkter.

 

Herefter fordeles rollerne: Nogle elever kommer på anklagerens hold, og andre bliver en del af forsvaret. Nogle bliver vidner, der indkaldes og afhøres. Og andre igen er notarer, karikaturtegnere eller ”pøbel”.

 

I alt er der udarbejdet rollebeskrivelser til 26 elever. Rollebeskrivelserne er overskuelige, og det fremgår tydeligt, hvad man skal gøre – samtidig med at der er mulighed for at improvisere og give karakter til rollen. Læreren fungerer som overdommer og leder slagets gang. Rollespillet er konstrueret således, at de væsentligste pointer omkring reformationer bliver trukket frem.

 

Målgruppe: 7. - 9. klasse

Fag: Kristendomskundskab og historie

Varighed: 4 - 6 lektioner

 

Hvis I kan samle lektionerne på en dag, kan skole-kirke-konsulenten tilbyde at være rollespilsleder. Men man kan også bestille materialet og afvikle projektet selv [klik her].