Kortfilm

til kristendomsfaget

I Danmark har vi en meget fornem tradition for at lave kvalitets-kortfilm, som tager fat i en række af livets store spørgsmål. Mange kortfilm kan bruges til undervisningen i kristendom og dække nogle af Fælles Mål.

 

På denne side bliver der løbende lagt materiale ud. Materialet er små foldere, du lige kan printe til dine elever. Du kan arbejde på den måde, som passer bedst til dig og dine elever. Man kan arbejde hele klassen sammen, arbejde i gruppe eller par. Man kan endda lade elever arbejde individuelt, men det er vigtigt at afslutte arbejdet med en omhyggelig klassesamtale.

 

Alle kortfilmene kan se på filmcentralen.dk. Vær opmærksom på, at man kan se filmene på tablets.

 

 

Lauges kat

Christina Rosendahl, 2004, 14. min,[hent pdf-fil her]

 

Materialet lægger op til at tænke og tale om godt og ondt. Der er intertekstuelt arbejde med bibelteksterne om Jesu fristelse i ørkenen og Kain og Abel.

Materialet kan anvendes på mellemtrinnet, virker fint tværfagligt med dansk og dækker bl.a. flg. trinmål efter 6. klasse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler

 

Dykkerdrengen

Morten Giese, 2002, 30. min,[hent pdf-fil her]

 

Det er en meget stærk film om omsorgssvigt og alkoholmisbrug, som bruger lyd, billeder og fortælling til at vise Anders' store udfordringer. Som lærer bør man se filmen, før man bruger den, da den uden tvivl kan virke stærkt på nogle elever.

 

Materialet arbejder med nogle filmtekniske begreber og temaer omkring ære og skam og forholdet mellem børn og voksne. Den kan bruges i 6.-8. kl.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler