EsbjergEvangeliet

ESBJERG-EVANGELIET

på din skole

EsbjergEvangeliet, der er malet af Erik Hagens, er et stort vægmaleri, som hænger på et rundt auditorium på Esbjerg seminarium. Vi har en kopi af billedet som er et billedtæppe, der er 22 meter langt og 2 meter højt. Værkets størrelse og detaljerigdom minder lidt om livet; man kan ikke overskue det hele på én gang, og man søger hele tiden efter de store linier. Men bag ved dem ligger der en masse små fortællinger, som er byggestenene til et liv.


Esbjerg-evangeliet er et spejlbillede af Danmark i dag og samtidig en skildring af et liv fra ende til anden. Flettet ind i maleriets motiver finder man cirka 150 bibelcitater.


Betydningen opstår i et samspil mellem billede og tekst.


EsbjergEvangeliet er altså vores nutids historie sat i relief af Bibelens fortællinger. Maleriet skaber med sine humoristiske og provokerende billeder en fortælling, som man kan gå på vandring i og fortælle med på.


Som udgangspunkt indeholder undervisningstilbuddet:

  • To lektioner om EsbjergEvangeliet
  • Præsentation af kunstneren og billedtæppet
  • Bibelfortælling udfra tæppet
  • Billedjagt
  • Refleksionsøvelse
  • Billedproduktion, der samles til et stort fællesbillede af klassens møde med billedet.
  • Samtale.


Man kan bestille fagrelevant undervisning til de fire fag, som projektet tilbydes til. EsbjergEvangeliet opstilles som udgangsunkt på en skole i en hel uge, men to skoler har også mulighed for at dele en uge.


Målgruppe: 1. - 9. klasse

Fag: Kristendomskundskab, historie, bielledkunst og samfundsfag

Varighed: 2 lektioner.

Projketperiode: Uge 44 - 46


Du kan læse meget mere om EsbjergEvangeliet ved at [klikke her].

Desuden kan du læse en artikel fra Information i forbindelsen med udgivelsen af bogen "EsbjergEvangeliet, - en almanak" af Egon Clausen [klik her]

Nedenfor kan du se stemningsbilleder fra de sidste par års projekter med EsbjergEvangeliet på hhv. Snedsted, Hanstholm og Dueholm skoler.


IMG_7738
IMG_9714
IMG_9674
IMG_2734b
IMG_2737
IMG_2735
IMG_9719
IMG_9731
IMG_9733
IMG_9751
IMG_9679
IMG_9681
IMG_9682
IMG_9715
IMG_9723
IMG_9753
IMG_9756
IMG_9758
IMG_9667 (1)
IMG_2743